Nævnet stadfæstede i marts 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kurder og muslim fra det nordlige Irak. Han havde aldrig deltaget i aktiviteter i politiske eller religiøse organisationer, og han havde heller ikke haft konflikter med myndighederne i Irak. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han frygtede at blive dræbt af familien til en person, som skulle være blevet dræbt af ansøgerens far eller farbroder i forbindelse med en konflikt om retten til at dyrke jord. Et flertal af Flygtningenævnetsmedlemmer fandt, at ansøgerens forklaring for nævnet fremstod som usikker, og at ansøgeren ikke havde forklaret overbevisende om sine forhold. Ansøgeren havde forklaret divergerende om karakteren af de trusler, han havde været udsat for, og udbyggende om sit kendskab til den dræbtes familie. Ansøgeren havde endvidere forklaret divergerende om asylmotivet, idet han for nævnet forklarede, at det enten var faderen eller farbroderen, der havde skudt den dræbte, eller den dræbte der havde skudt sig selv. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger fandt flertallet herefter, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelt vanskelige forhold i Irak i sig selv kan begrunde opholdstilladelse. Irak/2009/28
