Nævnet stadfæstede i marts 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren oplyste til sagen, at han var mindreårig ved indrejsen i Danmark. Som asylmotiv henviste ansøgeren til, at hans far havde været militærmand af rang og medlem af Baath-partiet under Saddam Husseins styre. Faderens aktiviteter under Saddam Husseins styre havde bestået i at anholde personer efter ordre fra højere rangerende personer. Efter Saddam Husseins styre havde faderen fået problemer med familiemedlemmer til nogle af de personer, som han havde anholdt, og som var forsvundet eller afgået ved døden efter at have været udsat for tortur. I 2004-05 var ansøgerens far forsvundet. Ansøgeren havde af sin farmor fået at vide, at faderen formentlig var blevet kidnappet af terrorister, som ville have ham til at samarbejde med dem. Efter faderens forsvinden havde ansøgeren og hans mor fået problemer med sønnerne til en person, som faderen havde anholdt, og som efterfølgende var forsvundet. De pågældende havde ønsket at hævne sig mod ansøgeren. Ansøgerens mor havde følt sig tvunget til at gifte sig på ny efter faderens forsvinden og til at afbryde kontakten med ansøgeren for at kunne leve i fred. Efter ansøgerens indrejse i Danmark havde ansøgeren af en bekendt fået at vide, at hans families bopæl var blevet nedbrændt. Under nævnsmødet forklarede ansøgeren, at han af sin bekendte havde fået at vide, at hans mor var blevet dræbt i 2009. Flygtningenævnet lagde som Udlændingeservice til grund, at ansøgeren er cirka tre år ældre, end han havde angivet, således som Retspatologisk Afdeling havde fastslået. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til de problemer, som han havde fået, afledt af faderens tilknytning til det tidligere styre. Ansøgeren havde alene kunnet forklare om faderens forhold efter Saddam Hussein styrets fald i generelle vendinger. Han havde endvidere forklaret upræcist om, hvor lang tid, der var gået fra styrets fald, indtil faderen var forsvundet. Det var uafklaret, hvad der havde været årsag til faderens forsvinden. Ansøgeren havde om sine egne forhold forklaret, at han havde en konflikt til sønnerne til en person, som faderen skulle have frihedsberøvet under Saddam Husseins styre. Efter forklaringen havde der alene været tale om et enkelt konkret overfald i 2005 og efterfølgende chikane. Ansøgeren havde ikke kunnet konkretisere, hvad der havde været var anledningen til hans udrejse. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han på udrejsetidspunkt var udsat for forfølgelse. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om de efterfølgende begivenheder som rettet mod ansøgeren til grund. Ansøgeren havde ikke på overbevisende måde kunnet forklare, hvorledes hans angivelige bekendte på meget detaljeret vis havde kunnet forbinde nedbrændingen af ansøgerens hus og moderens død med ansøgerens forhold. Ansøgeren havde herunder forklaret, at han ikke havde hæftet sig ved, om moderen blev skudt eller kvalt. Det fandtes endvidere ikke troværdigt, at moderen, som ifølge ansøgerens forklaring havde været uden kontakt med ansøgeren i flere år, skulle være blevet inddraget i ansøgerens problemer. Ansøgeren havde således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak, herunder for kurdere, kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2009/27
