Nævnet stadfæstede i marts 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han frygtede sin ægtefælles morbrødre, idet han havde indgået ægteskab med sin ægtefælle uden deres accept, men med ægtefællens farbroders og moders accept. Ansøgeren havde endvidere henvist til, at morbrødrene havde truet med at slå ansøgeren og hans ægtefælle ihjel, hvis de ikke lod sig skille. I sommeren 2008 blev sagen hjemvist til Udlændingeservice med henblik på parthøring af ansøgeren, idet Udlændingeservice havde partshørt ansøgerens ægtefælle uden at gøre ansøgeren bekendt med de oplysninger, ansøgers ægtefælle havde videregivet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren havde afgivet divergerende oplysninger om indgåelsen af ægteskabet og omstændighederne herved. Ansøgeren havde videre afgivet divergerende oplysninger om de trusler fra ægtefællens morbrødre, som han påberåbte sig at have været udsat for. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde fået tilladelse til ægteskabet af ægtefællens mor og farbror. Uanset om det måtte lægges til grund, at ansøgerens ægtefælles morbrødre var modstandere af ægteskabet og i et vist omfang havde fremsat trusler relateret hertil, fandt Flygtningenævnet ikke, at denne privatretlige konflikt havde et sådant omfang, at ansøgeren risikerede overgreb, jf. EMRK art. 3, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Irak/2009/23
