Irak200918

Nævnet meddelte i marts 2009 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak samt et barn. Indrejst i 2002. I slutningen af 2002 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på asyl. Afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet i 2004. I 2008 blev sagen genoptaget. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgeren var indrejst og havde søgt asyl i Danmark den 28. februar 2002, og at sagen således skulle afgøres efter dagældende § 7 i udlændingeloven. Ansøgeren havde ikke oplyst, at hun selv eller hendes familie konkret havde været forfulgt i hjemområdet på grund af deres kristne tro. Flygtningenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren var kristen assyrer fra Mosul - uanset baggrundsoplysningerne om de vanskelige forhold for kristne i Mosul-området - ikke i sig selv kunne give grundlag for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren forlod Irak i 1997 og indrejste i Danmark i februar 2002. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde vægt på, at ansøgeren som enlig kristen kvinde uden familie eller andet netværk og med ansvaret for et 9-årigt barn, som aldrig havde været i Irak, ville være særlig udsat for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet efter en årrække i Vesteuropa. Under hensyn hertil fandt flertallet, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til Irak. Flertallet fandt således, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse i medfør af lovbekendtgørelse af udlændingeloven nr. 711 af 1. august 2001, § 7, stk. 2. Irak/2009/18