Nævnet stadfæstede i februar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i Danmark i 2008. Ansøgeren påberåbte sig som asylmotiv, at han frygtede en islamisk gruppe, som han var blevet opsøgt og forsøgt hvervet af i sin hjemby. På et tidspunkt havde medlemmer af gruppen taget ansøgeren med hen til et hus, hvor de havde holdt en kvinde fanget. Gruppen havde planlagt at slå kvinden ihjel. Det var lykkedes ansøgeren at befri kvinden og flygte sammen med hende til en nærliggende politistation. Efter flugten fra gruppen havde ansøgeren overnattet en enkelt nat hjemme, inden han forlod hjemmet. Flygtningenævnet udtalte, at efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygtede at blive dræbt af en islamisk gruppe, fordi ansøgeren havde reddet en kvinde fra at blive slået ihjel af gruppen. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen fremstod som konstrueret og opdigtet til lejligheden. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren hverken til asylregistreringsrapporten eller i sit asylansøgningsskema havde forklaret herom, idet forklaringen først var fremkommet under samtalen med Udlændingeservice. Flygtningenævnet fandt det usandsynligt, at ansøgeren som nyt medlem af gruppen ubemærket skulle have været i stand til at befri den pågældende kvinde og uset have forladt huset, at ansøgeren ikke på politistationen var blevet afhørt om, hvorfor han havde befundet sig sammen med en islamistisk gruppe i et hus, hvor en kvinde skulle slås ihjel, og at ansøgeren, hvis han havde fundet sit liv i fare efter flugten havde turdet overnatte i sit eget hjem, hvor han tidligere var blevet afhentet af medlemmer af gruppen. Flygtningenævnet bemærkede desuden, at ansøgerens broder efter det oplyste havde boet i familiens hjem omkring et halvt år efter ansøgerens udrejse uden at være blevet opsøgt af medlemmer af den islamiske gruppe. Ansøgerens forklaring om sin tilknytning til gruppen var endvidere divergerende og til dels udbygget. De generelle forhold kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2009/17
