Nævnet stadfæstede i februar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i Danmark i 2001. I januar 2003 meddelte Udlændingeservice ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I februar 2004 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse. I 2008 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen. Ansøgeren fremlagde under genoptagelsessagen blandt andet et id-kort. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer bemærkede, at ansøgeren i sin oprindelige sag havde forklaret divergerende om sit asylmotiv, og at han i forbindelse med genoptagelsessagen ligeledes havde forklaret divergerende i forhold til den oprindelige forklaring. I forbindelse med den oprindelige sag havde ansøgeren blandt andet forklaret, at han i 2001 var udeblevet fra genindkaldelse, at han havde fået en dødsdom på grund af nedsættende udtalelser om Saddam Hussein, og at han ufrivilligt havde deltaget i militært smugleri. I forbindelse med genoptagelsessagen havde ansøgeren som asylmotiv blandt andet henvist til sin egen privilegerede stilling under det tidligere styre som tilhørende Saddam Husseins venner, modtagne trusler og sin faders prominente stilling som brigadegeneral under Saddam Hussein. Ansøgeren havde ikke tidligere forklaret, at han havde tilhørt Saddam Husseins venner og i den forbindelse havde fået udstedt et id-kort med særlige privilegier. Ansøgeren var ikke fremkommet med en rimelig forklaring på, at han ikke tidligere havde forklaret herom. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer kunne på denne baggrund ikke lægge de nye oplysninger om ansøgerens asylmotiv til grund ved behandlingen af sagen. De af ansøgeren fremlagte id-kort med videre kunne ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkedes herved, at det fremgår af notat af 13. februar 2006 fra den danske ambassade i Bagdad, at det er relativt nemt og hurtigt at fremskaffe samtlige typer af falsificerede dokumenter i Irak. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt herefter fortsat ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Hverken de generelle forhold eller den omstændighed, at ansøgerens familie nu boede uden for Irak kunne føre til en ændret vurdering. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt på denne baggrund ikke grundlag for at ændre Flygtningenævnets afgørelse af februar 2004 om stadfæstelse af Udlændingeservices afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2009/15
