Nævnet stadfæstede i februar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborgerfra Irak. Indrejst i2008. Flygtningenævnet udtalte, at det efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens asylmotiv til grund. Det kunne således ikke lægges til grund, at ansøgeren skulle have været forfulgt af en magtfuld person ved navn Raed, hvis efternavn ansøgeren ikke var i stand til at opgive. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgerens forklaring om Raeds hærværk på familiens ejendom for nævnet fremstod meget usikker og usammenhængende, ligesom beskrivelsen heraf ikke bar præg af at være selvoplevet. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at hun havde forklaret divergerende omkring tidspunktet for drabet på hendes fætter, herunder hvornår hun havde fået oplyst, at fætteren var død. For nævnet forklarede hun endvidere udbyggende om truslerne mod hendes familie, herunder at hendes fader havde modtaget flere trusselsbreve fra Raed, mens hun til Udlændingeservice havde forklaret, at familien måske havde modtaget et enkelt trusselsbrev. Flygtningenævnet fandt det endelig usandsynligt, at man havde kunnet afholde et hemmeligt bryllup for cirka 100 personer. Flygtningenævnet tilsidesatte således ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet fandt derfor ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på ansøgerens indhentelse af trusselsbrevene. De generelt usikre forhold i Basra fandtes ikke i sig selv at kunne danne grundlag for meddelelse af asyl. Flygtningenævnet kunne derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren ville være i risiko for asylrelevant forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2009/13
