Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i maj 2008. Ansøgeren, som er etnisk sorani-kurder og muslim af trosretning fra en landsby uden for Kirkuk, forklarede for nævnet, at han var flygtet fra sin stedfader, som adskillige gange havde udsat ansøgeren for vold og ved en enkelt lejlighed holdt ansøgeren indespærret i fire dage. Ansøgeren havde indimellem overnattet hos venner for at slippe for stedfaderen, og ansøgeren havde også forgæves forsøgt at få naboerne til at hjælpe sig. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv alene havde henvist til konflikter med sin stedfader. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på en sammenhængende og troværdig måde havde kunnet redegøre for sit asylmotiv. Det var således efter ansøgerens forklaring svingende, hvornår ansøgeren havde været i stand til at undslippe stedfaderen og overnatte hos venner og bekendte, og hvornår ansøgeren havde været helt ude af stand til at komme fri af stedfaderen. Ansøgeren havde på visse tidspunkter ifølge forklaringen været i stand til at søge hjælp hos naboerne. I andre dele af forklaringen skulle han have været helt i stedfaderens vold og for eksempel indespærret i op til fire dage uden mad og drikke, førend hans moder havde hjulpet ham fri. Som begrundelse for, at ansøgeren ikke var flygtet fra stedfaderen før, henviste ansøgeren til, at han generelt ikke havde været i stand til at begå sig med andre mennesker. Dette stemte ikke umiddelbart med, at ansøgeren imidlertid havde været i stand til at søge hjælp hos naboerne og havde omtalt, at han havde haft venner. Flygtningenævnet måtte således konkludere, at ansøgeren, der var en sund mand på 22 år, ikke kunne anses for hjælpeløs i forhold til stedfaderen. Irak/2009/12
