Nævnet stadfæstede i december 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder, sunni-muslim og kommer fra Kirkuk. Ansøgeren havde ikke været medlem af politiske partier eller organisationer og havde aldrig været politisk aktiv. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at han frygtede overgreb fra terrorister, fordi han havde afvist et forsøg på at hverve ham med henblik på, at han skulle forgifte maden til prominente myndighedspersoner på den restaurant, hvor han havde arbejdet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde forklaret overbevisende om sit asylmotiv. Flygtningenævnet fandt således, at ansøgerens forklaring om hændelsesforløbet fremstod som usammenhængende og konstrueret til lejligheden. Ansøgerens troværdighed svækkedes yderligere af, at ansøgeren umiddelbart før nævnsmødet havde fremlagt et angiveligt trusselsbrev fra en navngiven person, som han ikke tidligere havde omtalt under asylsagens behandling. Det bemærkedes, at brevet var dateret i sommeren 2008, og at ansøgeren havde forklaret, at han havde modtaget brevet dagen efter. Trusselsbrevet fremstod efter sit indhold og form som konstrueret med henblik på at underbygge ansøgerens asylmotiv. Flygtningenævnet kunne herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold i Irak, herunder den vanskelige sikkerhedssituation, kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse. Irak/2009/104
