Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2000. Ansøgeren blev i 2000 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er shia-muslim og oprindeligt fra den sydlige del af Irak. Hun havde ikke været hverken religiøst eller politisk aktiv. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hendes ægtefælle, der indtil 1990 havde været højtplaceret officer og medlem af Baath-partiet, jævnligt i de senere år var blevet efterspurgt og eftersøgt af medlemmer af Badr-militsen hos ægtefællens brødre, der bor i Al-Amara i nærheden af Basra. Ansøgerens egen familie boede cirka 150 kilometer fra Al-Amara, og hendes familie, som ansøgeren fortsat havde kontakt med, var efter det oplyste ikke blevet opsøgt af Badr-militsen. Hvis ansøgeren vendte tilbage til Irak, kunne hun derfor henvises til at tage ophold hos sin egen familie. Flygtningenævnet fandt det således ikke sandsynliggjort, at den omstændighed, at hendes ægtefælle for mere end 18 år siden havde forladt militæret og Baath-partiet, nu kunne føre til, at ansøgeren alene som følge af ægtefællens forhold var i en asylrelevant risiko for forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden til Irak. Irak/2009/1
