Nævnet meddelte i december 2008 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt fire børn fra Irak. Den mandlige ansøger indrejste i 2000. Den kvindelige ansøger og tre børn indrejste i 2003. Udlændingeservice meddelte i henholdsvis 2002 og 2003 ansøgerne afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I juni 2002 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingeservices afgørelse vedrørende den mandlige ansøger, mens Flygtningenævnet i september 2004 stadfæstede afgørelsen vedrørende den kvindelige ansøger og tre børn. I august 2008 besluttede Flygtningenævnet på grund af sagernes karakter at genoptage sagen. Den mandlige ansøgers sag blev behandlet efter lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, mens den kvindelige ansøgers sag blev behandlet efter lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne er kristne kaldæere fra Bagdad. Efter den mandlige ansøgers udrejse i 2000 var forholdene for kristne i Irak blevet afgørende forværret. Således måtte det lægges til grund, at mange kristne havde måttet forlade det område, hvor den mandlige ansøger havde haft sin forretning. Også ansøgernes nærmeste slægtninge i Bagdad var blevet fordrevet, ligesom ansøgerne heller ikke havde slægtninge tilbage i Irak i øvrigt. På denne baggrund fandt Flygtningenævnet, at ansøgerne ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det bemærkedes herved, at det ikke kunne antages, at ansøgerne ville kunne søge myndighedernes beskyttelse herimod. Irak/2008/98
