Nævnet stadfæstede i december 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra det sydlige Irak. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til frygt for forfølgelse og overgreb som følge af sin tilknytning til det kommunistiske parti. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund om, at han under det tidligere styre havde været fængslet som følge af sin tilknytning til partiet, men bemærkede, at det fremgik af ansøgerens forklaring, at han alene havde udført begrænsede opgaver for partiet. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren nu efter styrets fald fortsat skulle være i risiko for asylretlig forfølgelse på grund af sin tidligere tilknytning til partiet. Nævnet bemærkede, at en sådan antagelse ikke var konkret underbygget og ikke havde støtte i baggrundsmaterialet, og ansøgeren havde da også selv kunnet opholde sig problemfrit i Irak under besøg i 2005, 2006 og 2007. Uanset om ansøgerens broder nyligt var blevet bortført, var det ikke sandsynliggjort, at dette skulle have forbindelse til ansøgerens politiske virke. Nævnet bemærkede herved, at ansøgerens forklaring om de mellemliggende henvendelser og trusler, der skulle binde disse hændelser sammen, var blevet væsentligt udbygget i en sådan grad, at forklaringen ikke forekom troværdig. Samlet fandt Flygtningenævnet det således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Irak/2008/97
