Nævnet stadfæstede i november 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøger er mindreårig. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var etnisk kurder og sunni-muslim fra Nordirak, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at han ikke havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb eller i øvrigt havde haft problemer med myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at han frygtede terroristerne, som ville dræbe ham, hvis han ikke lod sig hverve. Det nævnte forhold kunne ikke begrunde asyl. Det måtte hermed tillægges vægt, at ansøgeren ikke personligt var blevet efterstræbt eller opsøgt af terrorister, og at ansøgeren heller ikke på anden måde havde været i kontakt med de pågældende. Det bemærkedes, at ansøgeren efter det oplyste fortsat havde pårørende i hjemlandet. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet ikke i sig selv kunne begrunde asyl, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/92
