Nævnet stadfæstede i november 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i januar 2008. Flygtningenævnetlagde til grund, at ansøgerens familiemedlemmer, navnlig storebroderen, efter ansøgerens bryllup havde behandlet hende dårligt, fordi ansøgeren selv havde valgt sin ægtefælle. Ansøgeren havde forklaret, at hun var blevet boende hos sin familie efter brylluppet i 2006, men at hun en til to måneder før udrejsen til Tyrkiet i 2007 havde boet på et lejet værelse. Ansøgeren havde endvidere forklaret, at hun var blevet truet på livet af storebroderen, at hun telefonisk havde fortalt ægtefællen herom, og at ægtefællen havde sendt penge til huslejen. Efter en samlet vurdering af hændelsesforløbet fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ikke havde antageliggjort, at ansøgeren reelt var i fare for at blive slået ihjel af broderen. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for at blive slået ihjel eller udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/87
