Nævnet stadfæstede i oktober 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Født i 1991. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var etnisk kurder fra området omkring Mosul. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at ansøgerens forældre og ansøgerens broder i lighed med andre blev dræbt ved en selvmordsbombe, og at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ikke havde noget sted at bo, da han ikke kunne bo hos faderens forretningspartner og ven, hvor ansøgerens søster boede, og hvor ansøgeren boede forud for udrejsen. Ansøgeren havde tillige henvist til, at han i så fald vil være i risiko for at blive udsat for overgreb fra yderliggående islamister eller andre grupper. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren som følge af de oplyste forhold ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at selvmordsbomben ikke konkret havde været rettet imod ansøgerens familie, og at frygten for islamistiske grupper ikke var nærmere underbygget. Den omstændighed, at ansøgeren ikke havde noget sted at bo, kunne ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. De generelt vanskelige forhold i Irak kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2008/76
