Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun frygtede overgreb fra sin onkel, idet han ønskede, at hun skulle giftes med hans søn. Efter at ansøgeren sammen med sin mor var rejst til Syrien, var ansøgeren blevet gift med en anden. Hun rejste efterfølgende tilbage til Irak, hvor hun boede hos en veninde i knap et år. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til frygt for overgreb fra sin onkels side, fordi hun havde nægtet at gifte sig med hans søn. Uanset om onklen måtte have forsøgt at presse ansøgeren til et sådant giftermål, fandt nævnet ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en hjemvenden ville være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring havde kunnet opholde sig hos en veninde i omkring et år efter giftermålet uden at have været udsat for trusler eller overgreb. Det bemærkedes, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav grund til at antage, at mosterens død havde forbindelse til ansøgerens forhold. Irak/2008/58
