Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygtede at blive fængslet af de irakiske myndigheder, der mistænkte ham for at være terrorist. Ansøgeren havde videre henvist til, at han frygtede Hizb ut-Tahrir, der eftersøgte ham, fordi han havde afsløret navnet på et medlem af bevægelsen overfor de irakiske myndigheder. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring fremstod som konstrueret og divergerende. Flygtningenævnet fandt det usandsynligt, at ansøgerens ven skulle have overladt det til ansøgeren, der ikke havde kørekort, at køre vennens bil med sprængstof til vennens bopæl. Ansøgeren havde desuden forklaret divergerende herunder med hensyn til, om vennen havde kørt bagefter ansøgeren og omstændighederne omkring ansøgerens tilbageholdelse af politiet. Uanset om Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund, fandt nævnet ikke, at de anførte forhold kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren var blevet anholdt af myndighederne for almindelig kriminalitet, og at ansøgerens familie efter det oplyste ikke siden begyndelsen af 2007 havde modtaget arrestordrer vedrørende ansøgeren. Flygtningenævnet tillagde det tillige vægt, at ansøgeren forud for sin flugt fra myndighederne havde fået løsnet strips og fjernet bindet fra sine øjne, og at ansøgeren efterfølgende havde opholdt sig i hjemlandet fra begyndelsen af 2007 indtil udrejsen i slutningen af 2007 uden problemer. Flygtningenævnet bemærkede endvidere, at ansøgerens forældre og søskende fortsat befandt sig i Mosul. Uanset om ansøgerens familie havde modtaget to indkaldelser eller trusselsbreve fra Hizb ut-Tahrir, dels i 2007, dels efter ansøgerens udrejse, fandt Flygtningenævnet ikke, at dette i sig selv gav tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet bemærkede herved, at ansøgeren eller hans familie ikke på anden måde havde været opsøgt eller truet af hverken Hizb ut-Tahrir eller familien til det anholdte Hizb ut- Tahrir medlem. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for en forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller risikerede at blive underkastet forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/55
