Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2008. Flygtningenævnettiltrådte, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling, og fandt herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til fortsat behandling i Udlændingeservice. Ansøgeren havde til støtte for sin asylansøgning navnlig gjort gældende,at hans far, som var ansat indenfor det irakiske politi, og som på tidspunktet for sagen behandling i nævnet opholdt sig i Irak, havde modtaget en SMS, hvorved han var blevet forsøgt afpresset penge, samt et generelt trusselsbrev rettet mod personer, der samarbejdede med den irakiske regering og amerikanerne, mens familien havde opholdt sig i Kirkuk, at faderen herefter havde besluttet, at ansøgeren skulle forlade Irak, og at ansøgeren ville være i forfølgelsesrisiko, hvis han vendte tilbage til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde imidlertid vægt på, at den pågældende SMS meddelelse efter det oplyste var afsendt i april 2007, at det generelle trusselsbrev var dateret i begyndelsen af 2007, men at ansøgeren først var udrejst af hjemlandet i slutningen af 2007. Flygtningenævnet lagde yderligere nogen vægt på, at ansøgeren efter sine egne oplysninger havde haft regelmæssig telefonisk kontakt med sin fader, men at faderen ikke havde oplyst om yderligere trusler, mens han havde opholdt sig i Irak. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet det ikke sandsynliggjort af ansøgeren, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse af de grunde, der er angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/50
