Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Ansøgeren havde vedrørende sit asylmotiv blandt andet forklaret, at han i efteråret 2006 havde været kortvarigt tilbageholdt af nogle ukendte personer, der havde slået og sparket ham og truet ham på livet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er sunni-muslim, ikke havde været politisk aktiv og heller ikke på anden vis havde profileret sig. Ansøgeren havde under sagens behandling i betydelig grad udbygget sin forklaring, herunder vedrørende sit arbejde for de amerikanske styrker, og at han skulle have været bortført og frataget ejendele, blandt andet en bil. Uanset om den udbyggede forklaring lagdes til grund eller ej, fremgik det, at han ikke efter den angivne episode i efteråret 2006 og frem til udrejsen i begyndelsen af 2007 var blevet opsøgt, truet eller havde været udsat for andre forhold, der kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren var i reel risiko for at blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/49
