Nævnet
stadfæstede i
august 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Ansøgeren havde vedrørende sit asylmotiv forklaret, at han havde modtaget trusler som følge af sit arbejde for det tidligere styre, ligesom han havde modtaget trusselsbreve for ikke at ville samarbejde med Baath-partiet efter det tidligere styres fald.
Flygtningenævnet udtalte, at efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort sin identitet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på en sammenhængende og troværdig måde havde kunnet redegøre for de
forklarede aktiviteter. Han havde således forklaret divergerende, og havde ikke tidsmæssigt kunnet placere de forklarede begivenheder. Han havde under nævnsmødet erkendt, at han havde afgivet urigtige oplysninger om sin identitet og om sin færden. Han havde først i forbindelse med nævnsmødet fremlagt en række bilag uden at kunne give nogen rimelig grund til den sene fremlæggelse, hvorimod han ikke havde fremlagt bilag vedrørende sin identitet. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund og fandt ikke, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt eller ved en tilbagevenden vil være i en sådan risiko herfor, at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2008/46
