Nævnet stadfæstede i august 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Ansøgeren er etnisk kurder fra Nordirak. Ansøgeren havde forklaret om familiens konflikter med et tidligere medlem af Baath-partiet, som nu var tilknyttet KDP og fortsat var magtfuld i de kurdiske områder. Den pågældende efterstræbte ifølge det oplyste ansøgerens familie på grund af en retssag, som ansøgerens moder og morbroder havde anlagt mod det tidligere Baath-medlem for drab på to af ansøgerens morbrødre. Flygtningenævnet udtalte, at der ikke fandtes at være tilstrækkeligt grundlag for at følge ansøgerens advokats anmodning om udsættelse af sagen, idet oplysningerne, som advokaten ønskede uddybet, i det væsentlige vedrørte ansøgerens morbroder og i øvrigt først var fremkommet dagen før nævnsmødet. Ansøgeren havde ikke været politisk aktiv og havde ikke haft konflikter med myndighederne. Som asylmotiv havde ansøgeren alene henvist til følgerne af en retssag, som hans moder og morbroder havde indledt sammen med et stort antal andre personer mod det tidligere Baath-medlem. Det kunne lægges til grund, at moderen, på trods af at hun var medinitiativtager og i et vist omfang eksponeret i medierne, ikke havde været udsat for trusler eller overgreb fra det tidligere Baath-medlem, ligesom heller ikke ansøgerens fader eller nærmeste familie i øvrigt havde haft problemer i den anledning. Morbroderen havde efter sagens indledning valgt tre gange at indrejse i Nordirak i forsøg på at fremme sagen; han havde i den forbindelse ikke været udsat for fysiske overgreb, men alene for trusler eller aktioner af truende karakter til trods for, at han havde været eksponeret i pressen. Ansøgeren havde i forhold til moderen og morbroderen alene haft en underordnet rolle som chauffør og vagt for morbroderen og var ikke blevet eksponeret. Han havde alene været udsat for trusler, nogle af gangene mens han havde været sammen med morbroderen. Han havde således siden sagen mod det tidligere Baath-medlem blev påbegyndt i 2003 og indtil udrejsen i 2007 kunnet opholde sig i sit hjemområde uden at have lidt fysisk overlast. På denne baggrund havde ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden ville udsætte sig for risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i konkret og reel risiko for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2008/42
