Nævnet stadfæstede i maj 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mindreårig mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde fået 5.000 USD med henblik på at udrejse til Vesten, således at han kunne skabe sig en tilværelse. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren ved asylregistreringen havde forklaret, at hans stedmor ikke havde været sød ved ham og havde behandlet ham dårligt, og at han derfor havde valgt at rejse væk. Han havde videre forklaret, at hans stedmor havde givet ham pengene. Nævnet bemærkede herved, at dette også stemte bedst overens med, at ansøgeren trods adskillige spørgsmål herom ikke havde kunnet forklare, hvorfor han var holdt op med at arbejde efter faderens død. Uanset at det måtte lægges til grund, at ansøgeren var mindreårig, fandt nævnet ikke, at ansøgerens senere forklaring om at have taget pengene uden stedmoderens viden kunne lægges til grund. Hverken ansøgeren eller hans far havde tilsyneladende haft udeståender med myndigheder eller grupper i Irak. Nævnet fandt således ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller havde behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Det blev herved bemærket, at det forhold, at ansøgeren var mindreårig, uden egen familie og kurder fra det nordlige Irak, ikke førte til, at ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 7. Nævnet bemærkede i øvrigt, at de eventuelle overgreb fra stedfamiliens side ved en tilbagevenden, som nævnet som anført ovenfor ikke kunne lægge til grund, ikke kunne antages at ville være af et sådant omfang og intensitet, at ansøgeren opfyldte betingelserne for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, selvom det måtte antages, at de irakiske myndigheder ikke ville være i stand til at beskytte ham herimod. Det blev herved bemærket, at ansøgerens påberåbte frygt alene beroede på formodninger om stedfamiliens reaktioner. Irak/2008/36
