Nævnet meddelte i juni 2008 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsborger fra Irak samt et barn. Indrejst i 2005. Udlændingeservice meddelte i 2006 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæstede i august 2006 afgørelsen. I marts 2008 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen under hensyn til sagens karakter. Ansøgeren er kristen kaldæer fra Bagdad. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring havde været troværdig. Forklaringen lagdes derfor til grund. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren tilhører en kendt kristen kaldæisk familie, herunder var moderens fætter en ledende præst, der var blevet kidnappet og dræbt i foråret 2008. Ansøgeren havde forklaret, at hun flyttede med sine forældre til Bagdad som barn, og at hun altid havde gået regelmæssigt i kirke. Ansøgeren havde gennemført en videregående universitetsuddannelse, og under ægteskabet med ægtefællen, der var blevet indgået i 1997, havde hun ud over den regelmæssige kirkegang forestået undervisning i den lokale kristne kirke i Bagdad i en slags søndagsskole, hvorunder også voksne henvendte sig og drøftede religiøse spørgsmål. Ansøgerne var udrejst sammen i november 2000 til Jordan, hvorfra ægtefællen var rejst videre og havde søgt asyl i Danmark. Ansøgeren havde i Jordan tilknytning til et lokalt kristent samfund, og da hun i sommeren 2005 måtte udrejse fra Jordan sammen med datteren, fordi hun ikke havde opholdstilladelse i Jordan, tog hun på ny ophold i Bagdad, men nu hos nogle kristne venner, fordi hendes og ægtefællens slægtninge var udrejst. Ansøgeren havde fortsat sin regelmæssige kirkegang og havde genoptaget det nævnte arbejde i søndagsskolen. Ansøgeren havde oplyst til sagen, at hun ikke kunne gennemskue, men mente, at hun i forbindelse med sin færden til og fra kirken eller aktivitet i denne var blevet holdt under observation. Nævnet lagde til grund, at to personer havde opsøgt den kristne udlejer, hvor ansøgeren boede, og fremsat konkrete trusler mod ansøgeren og om kidnapningen af hendes datter, og at ansøgeren herefter bortset fra to besøg i kirken havde holdt sig indendørs, indtil det var lykkedes hende at udrejse i efteråret 2005. Hverken ansøgeren eller hendes ægtefælle havde længere nær familie i Irak og på den ovennævnte baggrund fandt nævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, at det måtte antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak under de nuværende forhold risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, hvorfor ansøgeren havde krav på opholdtilladelse efter denne bestemmelse. Irak/2008/35
