Nævnet meddelte i juni 2008 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. I 2005 blev ansøgeren udvist med indrejseforbud i et år af Udlændingeservice i medfør af udlændingelovens § 25 a, stk. 2, nr. 1, jf. § 32, stk. 4, 2. pkt. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kaldæer, kristen af trosretning og stammede fra Bagdad. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren og hans familie var udsat for generelle chikanerier fra lokalbefolkningens side på grund af deres kristne tilhørsforhold, og at hans brødre var udsat for overgreb, herunder overgreb med anvendelse af kniv, forud for ansøgerens udrejse af hjemlandet. Flygtningenævnet ville ikke afvise ansøgerens forklaring om, at en af brødrene havde arbejdet for amerikanerne, og at han havde været tilbageholdt af en muslimsk gruppe i kortere tid. Nævnet ville endvidere ikke afvise, at familien i den forbindelse havde modtaget trusselsbreve. Ansøgerens forældre og søskende med familie havde herefter forladt hjemlandet. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren alene som følge af, at han er kristen, ved en tilbagevenden til Irak ville risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering af det ovenfor anførte, at der forelå sådanne tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til sit hjemland. Det bemærkedes herved, at myndighederne efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke var i stand til at yde den fornødne beskyttelse. Det bemærkedes, at der ikke forelå særlige grunde, der taler imod, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3. Flygtningenævnet meddelte derfor ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2008/32
