Nævnet stadfæstede i april 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Udlændingeservice meddelte senere i 2001 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæstede i 2003 afgørelsen. I begyndelsen af 2008 besluttede Flygtningenævnet af formelle grunde at genoptage sagen. Ansøgeren er shia-muslim fra det sydlige Irak. Han havde vedrørende sit asylmotiv blandt andet forklaret, at hans fader, der havde været medlem af Baath-partiets sikkerhedstjeneste, var blevet henrettet under det tidligere styre, og at ansøgerens broder efterfølgende havde dræbt broderen til den soldat, der udførte henrettelsen af faderen. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren i nævnet havde besvaret spørgsmål afglidende. Af ansøgerens forklaring fremgik, at han reelt havde mistet al kontakt til familiemedlemmer, herunder i hjemlandet. Hans sparsomme oplysninger om familien i hjemlandet beroede i al væsentlighed på tredjemands oplysninger fra landsmænd, der havde besøgt hjemegnen, samt en enkelt telefonsamtale med ansøgerens moder. Der forelå ingen oplysninger om, at familiemedlemmer havde lidt overlast, efter det af ansøgeren angivne hævndrab, som broderen skulle have udført. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på overbevisende vis havde kunnet forklare om det pågældende hævndrab. Uanset om broderen måtte have udført det angivne hævndrab fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko. Det bemærkedes herved, at der ikke forelå oplysninger om trusler mod ansøgeren, og at der var forløbet en del år siden det angivne drab. Flygtningenævnet fandt herefter fortsat ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse efter udlængelovens § 7, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, og fandt heller ikke, at der var lignende tungtvejende grunde til at meddele opholdstilladelse efter samme lovs § 7, stk. 2. Irak/2008/22
