Nævnet stadfæstede i marts 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Udlændingeservice meddelte i december 2002 ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæstede i marts 2004 afgørelsen. I september 2007 har Flygtningenævnet af formelle grunde besluttet at genoptage sagen. Ansøgeren er kristen assyrer fra det nordlige Irak. Ansøgeren havde som en del af sit asylmotiv henvist til, at hans farbrødre var udrejst af hjemlandet som følge af trusler. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens oprindelige asylmotiv var begrundet med, at han havde unddraget sig værnepligt, og at han var udrejst ulovligt. Da ansøgeren var udrejst før Saddam Husseins fald, kunne disse motiver ikke føre til meddelelse af asyl. Efter ansøgerens forklaring for nævnet fandt nævnet at måtte lægge til grund, at ansøgerens farbrødre formentlig var udrejst inden Saddam Husseins fald. Nævnet måtte endvidere lægge til grund, at ansøgeren ikke var bekendt med den konkrete årsag til farbrødrenes udrejse, men at det alene beroede på formodninger fra hans side, at udrejsen skyldtes trusler i anledning af deres kristne tro. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse på grund af sin tro. Uanset de generelt vanskelige forhold for kristne i Irak fandt Flygtningenævnet ikke, at forholdene var således, at disse i sig selv var asylbegrundende. Oplysningerne om ansøgerens helbredsforhold kunne ikke i sig selv føre til meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Irak/2008/18
