Nævnet stadfæstede i marts 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Ansøgeren havde blandt andet henvist til, at hans fader havde arbejdet for Baath partiet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til frygt for repressalier fra irakisk politi eller terrorister som følge af hans afdøde faders tilknytning til det tidligere styre samt frygt for overgreb på grund af afvisning af deltagelse i en væbnet gruppe og endelig anholdelse som mistænkt for tilknytning til gruppen. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren, der havde kunnet opholde sig i Irak frem til udrejsen i slutningen af 2006 uden repressalier fra irakisk politi eller terrorister som følge af faderens stilling indenfor Baath partiet, havde sandsynliggjort, at han ved en hjemvenden ville få problemer af denne grund. Selvom nævnet lagde ansøgerens forklaring til grund om, at han var blevet opfordret til at tilslutte sig den væbnede gruppe, lagde nævnet vægt på, at der alene havde været tale om verbale opfordringer, og at ansøgeren efter den seneste henvendelse havde kunnet opholde sig i hjembyen uden problemer i yderligere cirka fem måneder. Nævnet fandt det på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en hjemvenden ville være i risiko for overgreb, herunder tvangsrekruttering, på grund af sin afvisning af deltagelse i gruppen. Endeligt bemærkedes, at nævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han skulle være under mistanke fra de irakiske myndigheders side, idet denne oplysning først var fremkommet ved samtalen med Udlændingeservice. Ansøgeren havde derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en hjemvenden ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Irak/2008/15
