Nævnet meddelte i december 2008 opholdstilladelse (K-status) til to mandlige statsborgere fra Irak. Ansøgerne, der er brødre, indrejste i Danmark i 2001 som mindreårige sammen med deres forældre. I 2004 stadfæstede Flygtningenævnet en afgørelse truffet af Udlændingeservice, hvorved ansøgerne og deres forældre blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I 2005 udrejste forældrene til Irak. I 2007 genoptog Flygtningenævnet sagerne på grund af sagernes karakter. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerne som asylmotiv påberåbte sig, at de ved en tilbagevenden til Irak risikerede forfølgelse på grund af deres kristne tilhørsforhold. Ansøgerne henviste herved til, at deres forældre efter at være vendt tilbage til Irak i juni 2005 kort tid efter var udrejst til Syrien på grund af trusler mod dem som følge af deres kristne tilhørsforhold. Ansøgerne havde opholdt sig i Danmark i cirka otte år og havde efter det oplyste ikke familie eller netværk i øvrigt i Irak. Ansøgerne henviste videre til, at de som kristne taler en særlig arabisk dialekt, og at de tillige som følge heraf ved en tilbagevenden ville være særlig udsat for forfølgelse fra andre grupper. Flygtningenævnet fandt, at det ved oplysningerne om ansøgernes forældres forhold sammenholdt med baggrundsoplysningerne om situationen for kristne i Bagdad var sandsynliggjort i tilstrækkelig grad, at ansøgerne ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for forfølgelse som følge af deres religiøse tilhørsforhold. Flygtningenævnet fandt ikke, at det efter baggrundsoplysningerne kunne antages, at myndighederne ville være i stand til at yde den fornødne beskyttelse. Irak/2008/103 og Irak/2008/104
