Nævnet meddeltei december 2008 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2001. Udlændingeservice meddelte i 2002 ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæstede afgørelsen i 2003. I juni 2008 besluttede Flygtningenævnet at genoptage sagen under hensyn til sagens karakter. Flygtningenævnet udtalte, at Udlændingeservice overfor Flygtningenævnet havde tilkendegivet, at Udlændingeservice var indstillet på at meddele ansøgerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgerne var indrejst og havde søgt asyl i Danmark i 2001, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den var affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen. Ansøgerne havde gjort gældende, at de som følge af deres etnicitet som kristne kaldæere var i risiko for asylbegrundende forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk.1. De havde nærmere gjort gældende, at det hus, de havde boet i sammen med den mandlige ansøgers moder og brødre, var blevet sprængt i luften, og at den mandlige ansøgers broder, som havde været politibetjent, var blevet likvideret, og at den mandlige ansøgers moder og broder var udrejst til Syrien blandt andet sammen med præsten i den kirke, som den mandlige ansøger havde haft tilknytning til, og som ligeledes var blevet bombet. Efter en samlet konkret vurdering af de foreliggende oplysninger om ansøgernes forhold, sammenholdt med det foreliggende baggrundsmateriale, kunne Flygtningenævnet ikke afvise, at ansøgerne ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse som følge af deres religiøse tilhørsforhold, hvis de skulle vende tilbage til hjemlandet. Irak/2008/100
