Nævnet stadfæstede i marts 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1958. Indrejst i december 1997. Ansøgeren har oprindelig alene været vurderet i forhold til Nordirak, hvorfor Flygtningenævnet i 2006 genoptage sagen og hjemviste den til Udlændingeservice. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet i det væsentlige kunne lægge ansøgerens forklaring til grund for sagen. Det fulgte heraf, at ansøgeren i en årrække havde været medlem af Baath-partiet, herunder medlem af Folkehæren, som ophørte i 1990/1991. Flygtningenævnet fandt ikke, at disse forhold på nuværende tidspunkt var asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren som medlem af Baath-partiet og i kraft af sin deltagelse i Folkehæren havde profileret sig på afgørende måde med risiko for asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet kunne endvidere lægge til grund for sagen, at ansøgeren løbende havde udgivet en række artikler på arabisksprogede hjemmesider, hvori han havde kritiseret dels navngivne personer, dels andre forhold omkring det irakiske samfund. Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at disse aktiviteter havde eksponeret ansøgeren i et sådant omfang, at ansøgeren ved en tilbagevende til hjemlandet ville være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Endelig lagde Flygtningenævnet til grund for sagen, at ansøgeren tilhørte det kristne kaldæiske trossamfund. Uanset om der efter de foreliggende baggrundsoplysninger var grundlag for at antage, at de kristne trossamfund, herunder det kaldæiske trossamfund, generelt er i stigende vanskeligheder i Irak som følge af overgreb fra andre grupper i det irakiske samfund, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren som følge af sit tilhørsforhold til det kaldæiske trossamfund ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse af en sådan karakter, at der var grundlag for at meddele ham opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt ej heller grund til at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ifølge udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2007/7
