Nævnet stadfæstede i marts 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i november 2005. Ansøgeren er fra Nord-Irak og er etnisk kurder og sunni-muslim. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde henvist til sin faders tilknytning til en klan og til denne klans konflikt med KDP. Det fremgik af faderens asylsag, at han som asylmotiv havde henvist til sin stilling i klanen, hvor han arbejdede med efterretninger og var knyttet til ledende personer i klanen. Ansøgerens fader blev i juni 1998 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgik af moderens asylsag, at hun i maj 2002 blev meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7 under henvisning til, at hun ikke havde haft politiske aktiviteter. Ansøgeren havde forklaret, at hun, der havde oplyst at være født i 1985, i Irak boede sammen med sine forældre først i en landsby i Nordirak, hvorfra hun i 1996 flygtede med familien, da KDP angreb, til Arbil og derfra til Sulaymaniya. Hun flygtede med sin moder og de øvrige søskende til Syrien i 1999. Herfra fik hendes moder og de fleste af hendes søskende familiesammenføring med deres fader i Danmark, mens hun, en tvillingesøster og broder forblev tilbage. Nævnet fandt, at der ikke forelå grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerede en asylbegrundende forfølgelse på grund af sin faders forhold, herunder konflikten mellem den nævnte klan og KDP. Nævnet fandt videre ikke, at der om ansøgerens personlige situation forelå oplysninger, der i øvrigt begrundede en sådan risiko. Ansøgeren havde i Irak aldrig været politisk aktiv eller i øvrigt haft konflikter på grund af egne forhold. Ansøgeren fulgte som mindreårig sin familie fra familiens oprindelige bopæl i Nordirak, som anført ovenfor. Nævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren, der efter det oplyste ikke længere havde familie i Nordirak, ved en tilbagevenden til Irak, herunder Nordirak, risikerede en forfølgelse, som omhandles i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at blive udsat for alvorlige overgreb eller umenneskelig eller nedværdigende behandling, som omhandlet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren havde haft sin opvækst i Nordirak og fandt, at ansøgeren kunne tage ophold der, idet hun ikke havde været involveret i konflikter herunder med KDP på grund af egne forhold, ligesom striden med klanen lå lang tid tilbage. Nævnet fandt ikke, at de vanskelige, men generelle vilkår for enlige kvinder i Irak begrundede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet fandt ikke, at afgørelsen skulle udsættes på en høring om forholdene for den nævnte klan og klanens konflikt primært med KDP, som mere subsidiært påstået af den beskikkede advokat. Nævnet lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke i ansøgerens fars asylsag sås at foreligge sådanne konkrete forhold, der uagtet den hengåede tid kunne have væsentlig betydning for afgørelsen af ansøgerens asylsag. Irak/2007/54
