Nævnet stadfæstede i november 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens forklaringer på nogle punkter havde virket utroværdige. Han havde således til sit asylansøgningsskema og samtalen med Udlændingeservice oplyst, at han efter drabet på faderen, som havde fundet sted i foråret 2006, havde opholdt sig cirka to måneder hos sin onkel. Under nævnets behandling havde han derimod oplyst, til trods for at han var blevet foreholdt disse oplysninger, at han havde opholdt sig hos sin onkel i hele perioden fra foråret 2006 og til han var rejst til den centrale del af Irak i slutningen 2006, hvorefter han i begyndelsen af 2007 var rejst til Iran. Han havde endvidere afgivet noget divergerende forklaringer om, hvorvidt han efter drabet på faderen på noget tidspunkt havde været tilbage i huset. Han havde til sit skema oplyst, at flere personer, herunder ham selv, havde været tilbage ved huset, men at det havde været brændt ned. Under nævnsbehandlingen forklarede han derimod, at han ikke havde været tilbage i huset efter drabet på faderen. Uanset om dele af hans forklaringer kunne lægges til grund for sagen, herunder at hans fader var blevet dræbt i foråret 2006, fandt Flygtningenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ansøgeren ved udrejsen af hjemlandet havde været asylbegrundende forfulgt, eller at han ville være i konkret eller individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse ved tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at han som nævnt ikke havde kunnet redegøre ordentligt for, hvor han havde opholdt sig cirka seks måneder forud for sin rejse til den centrale del af Irak, at hans søster og flere andre familiemedlemmer havde boet og forsat boede i Bagdad, og at det måtte bero på ansøgerens egen subjektive vurdering, når han havde ment, at familiemedlemmer til tidligere officerer var efterstræbt af de samme grupper, som skulle have dræbt hans fader. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt ej heller, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i reel risiko for overgreb, som angivet i udlændingelovens § 7, stk. 2. De oplysninger, som ansøgeren havde givet til advokatindlægget og ligeledes under nævnsbehandlingen om, at ansøgeren skulle have givet navn og adresse til en irakisk delegation, som havde været på besøg i asylregistreringscentret Sandholm, og at ansøgeren ligeledes var blevet fotograferet af en af delegationens medlemmer, fandtes ikke at kunne føre til noget andet resultat. Irak/2007/50
