Nævnet stadfæstede i november 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2000 som familiesammenført. Ansøgt om asyl i 2006. Ansøgerens ægtefælle blev i 1999 meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens ægtefælles begrundelse for at søge om asyl vedrørte forhold under det tidligere regime, som ikke længere er til stede. Allerede af den grund var ansøgeren ikke berettiget til konsekvensstatus. Ansøgeren er kristen kaldæer. Han forlod hjemlandet i 1998. Der foreligger ingen oplysninger om, at ansøgeren skulle have profileret sig, hverken politisk eller religiøst. Flygtningenævnet fandt ikke, at de generelle forhold for kristne kaldæere i Irak var således, at den blotte tilknytning til den pågældende gruppe i sig selv var asylbegrundende. Flygtningenævnet fandt ikke, at der i ansøgerens sag var konkrete omstændigheder, der kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og heller ikke, at han ville være i nærliggende risiko for, at blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2007/49
