Nævnet stadfæstede i september 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk-området, at ansøgeren under det meste af sin opvækst havde boet i det nordlige Irak, at ansøgerens eneste slægtning i Irak er en søster, at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv, og at han ikke havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at han er i en særlig udsat position, idet han er enlig og forældreløs og på grund af en hjertelidelse er ude af stand til at arbejde. Endvidere havde ansøgeren henvist til de urolige og kaotiske forhold i hjemlandet. Flygtningenævnet udtalte, at ingen af de påberåbte forhold i sig selv kunne begrunde asyl. Hertil kom, at ansøgeren fremstod helt uprofileret. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet heller ikke i sig selv kan begrunde asyl eller beskyttelsesstatus, kunne det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Det kunne endvidere ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2007/46
