Nævnet meddelte i september 2007 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2001. Ansøgeren er etnisk araber, muslim og fra det sydlige Irak. Nævnet havde i 2006 meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Ansøgeren havde ikke givet møde under nævnets behandling af sagen, selvom han var blevet lovligt indkaldt. Nævnet havde herefter besluttet at afgøre sagen på det foreliggende grundlag. Nævnet havde i 2007 besluttet at genoptage sagen. Flygtningenævnet kunne fortsat lægge til grund, at ansøgeren i perioden 1995 – 2001 havde været undergivet tortur i Saddam Husseins fængsler. Flygtningenævnet kunne endvidere fortsat lægge til grund, at ansøgerens familie havde været aktive inden for Al Dawa partiet. Endelig kunne Flygtningenævnet fortsat lægge til grund, at ansøgeren havde været til stede på en navngiven militærpersons bopæl, da personen var blevet slået ihjel. Flygtningenævnet kunne derimod ikke lægge til grund, således som ansøgeren forklarede under nævnsbehandlingen, at han havde medvirket aktivt til drabet. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren i 2001 havde indgivet ansøgning om asyl efter den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 4, ved den danske ambassade i Teheran samtidig med, at han også havde indgivet ansøgning om familiesammenføring med hans i Danmark værende ægtefælle. Udlændingeservices repræsentant bekræftede under nævnsbehandlingen, at ansøgningen om asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 4, ikke på noget tidspunkt havde været behandlet. Det bemærkedes, at ansøgeren havde opnået opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne i 2001. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund, at ansøgerens ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 skulle behandles efter udlændingelovens § 7, som affattet forud for lov nr. 365 af 6. juni 2002. Flygtningenævnet fandt, efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaringer, at det kunne lægges til grund for sagen, at ansøgeren dels som følge af sit fængselsophold, dels som følge af sin families modsætningsforhold til en navngiven klan, nærede en velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb i et sådant omfang, at det som følge af hans subjektive frygt ikke burde kræves, at han vendte tilbage til hjemlandet. Flygtningenævnet meddelte herefter ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Irak/2007/45
