Nævnet meddelte i september 2007 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2002. Ansøgeren er etnisk kaldæer og kristen fra Bagdad. Nævnet havde i 2004 meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Nævnet havde dengang blandt andet lagt til grund, at ansøgeren er kristen kaldæer fra Bagdad-området, at ansøgeren ikke havde udført aktiviteter, der i sig selv havde været egnet til at profilere hende i forhold til myndighederne, at hun ikke havde haft problemer med myndighederne, og at hun var udrejst legalt og problemfrit. Flygtningenævnet havde i 2005 stadfæstet Udlændingeservices afgørelse. I juli 2007 havde Flygtningenævnet besluttet at genoptage sagen. Flygtningenævnet udtalte, at Udlændingeservice for Flygtningenævnet havde tilkendegivet, at Udlændingeservice var indstillet på at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse 711 af 1. august 2001. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgeren var indrejst og havde om søgt asyl i Danmark i foråret 2002, og at sagen således skulle afgøres efter reglerne i udlændingeloven, således som den havde været affattet på tidspunktet for indgivelsen af asylansøgningen. Ansøgeren havde som begrundelse for genoptagelsesanmodningen henvist til den generelt forværrede sikkerhedssituation i Irak, herunder til den stigende religiøst og sekterisk betingede vold. Ansøgeren havde i den forbindelse henvist til, at hun efter Flygtningenævnets afgørelse af juli 2004 havde fået oplyst, at hele hendes familie var udrejst af Irak. Det kvarter i Bagdad, som familien havde boet i ved ansøgerens udrejse, havde overvejende været beboet af kristne, men som følge af pres og overgreb fra shia-muslimer i et nærliggende kvarter havde der stort set ingen kristne været tilbage. Ansøgeren havde videre henvist til, at hun som enlig kvinde uden netværk ville være særligt udsat for overgreb. Flygtningenævnet fandt ikke, at de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Irak var af en sådan karakter, at der var grundlag for at antage, at ansøgeren risikerede konkret og individuel forfølgelse alene som følge af, at hun er kristen. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren, selv om hun er enlig kvinde uden netværk og således i en særlig sårbar position, af den grund kunne anses for at tilhøre en særlig social gruppe. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingeloven § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt, i overensstemmelse med påstanden fra Udlændingeservice, efter en samlet vurdering, at der var sådanne tungtvejende grunde, der medførte velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til sit hjemland. Det bemærkedes herved, at myndighederne efter de foreliggende oplysninger ikke var i stand til at yde ansøgeren den fornødne beskyttelse. Irak/2007/42
