Nævnet stadfæstede i juli 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1988. Indrejst i oktober 2006. Ansøgeren er etnisk kurder og muslim og fra det nordlige Irak. Sagen vedrørende ansøgerens fætter, der havde forklaret om samme asylmotiv som ansøgeren, blev behandlet af nævnet samme dag. Ansøgeren henviste til, at han sammen med fætteren havde haft en butik, hvor de blandt andet solgte cd´er med erotisk materiale og at de som følge heraf blev udsat for trusler og knivstikkeri. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren overfor Udlændingeservice på en række punkter har forklaret divergerende i forhold til fætteren. Som eksempler herpå kunne nævnes, at ansøgeren havde forklaret til Udlændingeservice, at han blev stukket i forretningen, hvorimod fætteren havde oplyst, at det skete udenfor forretningen. Ansøgeren havde til Udlændingeservice forklaret, at knivstikkeriet ikke blev anmeldt til politiet, hvorimod fætteren havde forklaret, at det blev anmeldt. Overfor Flygtningenævnet havde ansøgeren ændret sin forklaring således, at den på de af Udlændingeservices påpegede punkter var overensstemmende med fætterens. Ansøgerens og fætterens forklaringer overfor Flygtningenævnet havde imidlertid frembudt nye uoverensstemmelser, for eksempel om overfaldsmændene ved knivstikkeriet var bevæbnede med skydevåben eller ej. Ansøgerens og fætterens forklaringer om størrelsen på den husleje, som de skulle betale, afveg fra det beløb, som fætteren havde forklaret til Udlændingeservice. Endvidere havde ansøgeren og fætteren overfor Udlændingeservice forklaret, at trusselsbrevet var skrevet på kurdisk, hvorimod de begge overfor nævnet havde forklaret, at brevet var skrevet på arabisk. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Da Flygtningenævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, fandt nævnet endvidere ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt endelig ikke, at de generelt vanskelige forhold i Irak kunne føre til en ændret vurdering./Irak/2007/36/37
