Nævnet stadfæstede i juni 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk kurder, og født i det nordlige Irak, hvorfra hun og familien var flygtet i 1998, da ansøgeren var ni år. Det meste af ansøgerens familie, herunder forældre og flere søskende, har ophold i Danmark. Ansøgeren havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hun ikke havde nogen familie tilbage i Irak, og at hun ikke som enlig kvinde uden netværk og udrejst for ni år siden som barn, ville kunne tage ophold i Irak som følge af de generelt meget usikre forhold i landet. Ansøgeren havde ikke henvist til grunde, der kunne føre til, at hun var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren havde udelukkende henvist til de generelle forhold som grundlag for sin asylansøgning. De generelle forhold, herunder ikke mindst for enlige kvinder i Irak, således som disse senest er beskrevet i Dansk Flygtningehjælps baggrundsnotat fra marts 2007 (pkt. 8.6.2) og landerapport fra 30. april 2007 fra British Home Office (pkt. 25) synes at være stadigt mere håbløse. På trods heraf var der ikke med henvisning alene til de generelle forhold et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt herefter ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger om situationen i Irak for enlige kvinder uden netværk./ Irak/2007/34
