Nævnet stadfæstede i maj 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1985. Indrejst i maj 2005. Flygtningenævnet udtalte, at det kunne lægges til grund for sagen, at ansøgeren er etnisk kaldæer, katolik af trosretning og indtil 2002 havde opholdt sig i Bagdad, hvorefter han, efter cirka et års ophold i Nordirak, havde opholdt sig i Tyrkiet, angiveligt som følge af, at han ikke ønskede at tilslutte sig en milits under Saddam Hussein. Ansøgeren havde på intet tidspunkt haft konflikt med de irakiske myndigheder og havde ej heller forud for sin udrejse modtaget trusler eller lignende som følge af sin religiøse overbevisning. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak ville være i risiko for konkret og individuel forfølgelse af de grunde som er nævnt i flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en reel risiko for dødsstraf eller at blive underkastet umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede, at de generelle forhold for etniske kaldæere i Bagdad fortsat ikke var af en så graverende karakter, at de i sig selv var asylbegrundende. Det forhold, at ansøgerens morbroder efter ansøgerens oplysninger under nævnsbehandlingen, havde været udsat for trusler, og som følge heraf var flyttet fra Bagdad for cirka et halvt år siden, gav ikke grundlag for noget andet resultat./Irak/2007/30
