Irak200726

Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1997. Indrejst i maj 2006. Ansøgerens fader blev i 1998 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Ansøgeren er fra Nord-Irak og er etnisk kurder og sunni-muslim. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der er ni år, ikke havde noget selvstændigt asylgrundlag, der kunne berettige hende til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet måtte lægge til grund, at ansøgeren frem til udrejsen af Irak havde kunnet opholde sig hos familiemedlemmer. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak skulle være helt uden familienetværk. Under disse omstændigheder var der ikke grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2007/26