Nævnet stadfæstede i januar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i Danmark i 1989. Ansøgeren er fra Nord-Irak og er etisk kurder og sunni-muslim. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet lagde til grund, at ansøgeren er født i Danmark, og at han udrejste som femårig i 1994 sammen med sin fader, der havde fået tildelt forældremyndigheden over ansøgeren og en søster ved separationsbevilling. Ansøgeren indrejste på ny i 2004 sammen med sin søster og ansøgte om asyl Faderen opholder sig i Irak. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde udøvet politiske aktiviteter af nogen art, og at han ikke havde konflikter med myndighederne eller grupperinger i Irak. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren – hverken i kraft af sin egen forklaring eller som følge af forældrenes forhold – risikerede forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller ville være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der indebar behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet fandt, at det forhold, at ansøgeren i overensstemmelse med den praksis, som Udlændingeservice havde beskrevet i notat af 31. august 2006, var indført i en eller muligvis begge forældres konventionspas, ikke kunne tillægges selvstændig asylretlig betydning, idet indskrivningen måtte antages at være en praktisk foranstaltning svarende til praksis for optagelse i forældres danske nationalitetspas, jf. herved lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 1997, der var gældende indtil den 1. oktober 2004. De generelt vanskelige forhold i Irak kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Irak/2007/25
