Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1976. Indrejst i maj 2003. Ansøgeren er fra Nord-Irak og er etnisk kurder og sunni-muslim. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren ikke straks ved ankomsten til landet søgte asyl, men først i forbindelse med en politiforretning. Ansøgerens forklaring om at have opholdt sig i hjemlandet 14-15 dage i juli-august 2004 var ikke på nogen måde underbygget. Det fremgik videre, at ansøgeren nu havde indgået ægteskab, og at ægtefællen er gravid. Flygtningenævnet bemærkede, at de trusler, ansøgere angiveligt havde modtaget fra ansøgerens svigerfar, var fremkommet på et tidspunkt, hvor ansøgeren havde et uægteskabeligt forhold til den kommende ægtefælle. Ansøgeren havde oplyst, at svigermoren var orienteret om ægteskab og graviditet. Herefter fandt Flygtningenævnet ikke, at den af ansøgeren angivne konflikt havde en sådan alvorlig karakter, at ansøgeren kunne antages at have behov for beskyttelse. Flygtningenævnet fandt det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sin hjemegn var i reel risiko fra svigerfamiliens side for at blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Ansøgeren opfyldte herefter ikke betingelserne for at blive meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. eller beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2. Irak/2007/21
