Nævnet stadfæstede i januar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1987. Indrejst i januar 2006. Ansøgeren er fra Nord-Irak og er etnisk kurder og muslim. Flygtningenævnet udtalte, at nævnet ikke kunne lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet havde herved lagt vægt på, at ansøgeren indledningsvis løj om sin alder og fastholdt dette, indtil aldersundersøgelsen forelå. Ansøgeren havde i øvrigt forklaret selvmodsigende og ulogisk omkring bortførelsesepisoden, herunder om hvorvidt denne havde noget at gøre med ansøgerens forhold til en bestemt pige. På den ene side kendte bortførerne således til, at ansøgeren havde et forhold til hende, og på den anden side kendte de ikke pigens navn. Ansøgeren kunne ikke forklare, på hvilken årstid bortførelsen fandt sted, eller nøjagtig hvor længe siden, det var i forhold til indrejsen i Danmark. Bortførerne kendte ansøgerens navn og vidste, at hans far kunne betale løsepenge, men ansøgeren skulle alligevel selv sætte dem i forbindelse med faderen. Ansøgeren havde først under nævnsmødet oplyst, at han havde et seksuelt forhold til pigen, hvilket han tidligere udtrykkelig havde benægtet. Da Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren havde været kidnappet af en gruppe personer, som ville udsætte ansøgeren for tilsvarende overgreb eller stræbe ham efter livet, hvis han vendte tilbage til Irak, fandt Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren var omfattet af Udlændingelovens § 7. Irak/2007/18
