Nævnet meddelte i april 2007 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1935. Indrejst i december 2000. Ansøgt om asyl i september 2006. Ansøgeren fik i 1999 opholdstilladelse efter den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 1, nr. 4, da hendes søn havde opholdstilladelse i Danmark. Efterfølgende blev ansøgerens søn idømt fem års ubetinget fængsel og udvist for bestandig, hvorved hans opholdstilladelse automatisk bortfaldt, jf. udlændingelovens § 32, stk.1. Ansøgeren kunne ikke få forlænget sin opholdstilladelse da ansøgerens søn ikke længere havde opholdstilladelse i Danmark. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer bemærkede, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun ved en hjemvenden ville være i risiko for forfølgelse eller overgreb fra de nuværende irakiske myndigheder, men at hun havde påberåbt sig risiko for forfølgelse/overgreb fra ekstremister som følge af sin etnicitet subsidiært i sammenhæng med den generelle situation. Et flertal af nævnet lagde ved sin vurdering vægt på, at ansøgeren var en ældre kvinde uden nogen form for netværk, at hun stammede fra Bagdad, men ikke havde været i hjemlandet, siden hun blev udvist til Iran af det daværende styre i 1980, samt at hun som feyli kurder tilhørte en minoritetsbefolkning i Bagdad. På denne konkrete baggrund sammenholdt med den aktuelle situation i Irak fandt flertallet af nævnet, at ansøgeren på tilstrækkelig vis havde sandsynliggjort, at hun i kraft af sin ekstremt sårbare situation ved en hjemvenden vil være i konkret og individuel risiko omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2./ Irak/2007/17
