Nævnet stadfæstede i marts 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født i 1986. Indrejst i marts 2006. Ansøgeren er etnisk kurder og muslim. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som sit asylmotiv havde henvist til, at hun som enlig kvinde uden netværk var i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet bemærkede, at ansøgeren efter det oplyste ikke havde været udsat for konkrete overgreb eller trusler herom, inden hun forlod hjemlandet. Det er en forudsætning for meddelelse af opholdstilladelse efter reglerne om asyl, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt af de i Flygtningekonventionen anførte grunde eller ved en tilbagevenden til Irak er i konkret eller individuel risiko for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Da ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun var i en sådan risiko, opfyldte hun ikke betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter asylreglerne. Nævnet bemærkede, at forholdene for enlige kvinder uden netværk vel måtte anses for vanskelige, men ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Det forhold, at UNHCR har anbefalet, at asylansøgere fra det centrale og sydlige Irak, der ikke opfylder betingelserne for asyl efter Flygtningekonventionen, meddeles en anden form for international beskyttelse, kunne ikke føre til en anden vurdering af ansøgerens asylsag. Det bemærkedes herved, at det falder uden for Flygtningenævnets kompetence at vurdere, om der er grundlag for at give ansøgeren opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Kompetencen hertil henhører under Udlændingeservice og Integrationsministeriet. Irak/2007/14
