Nævnet stadfæstede i februar 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1977. Indrejst i april 2006. Ansøgeren er fra Bgadad og er etnisk araber og muslim. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv i al væsentlighed havde gjort risikoen for forfølgelse i forbindelse med hans virke i sikkerhedstjenesten under Saddam Hussein gældende. Videre at han i den forbindelse som 21-årig i en periode havde været leder af et af sikkerhedstjenestens fængsler for politiske fanger i Kirkuk. En del af dette virke skulle have været foregået samtidig med hans universitetsstudier i Bagdad. Ansøgeren havde under sagens behandling i et vist omfang uddybet sin forklaring. Ansøgeren havde ikke for nævnet på overbevisende vis kunnet forklare om sine forhold, herunder om sit virke i sikkerhedstjenesten og fængslet. Han havde besvaret konkrete spørgsmål undvigende. Han havde under sagens behandling forklaret modstridende om hans viden om fangernes skæbne. Af hans forklaring for nævnet fremgik, at ca. 1 procent var uskyldige og blev løsladt. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens forklaring om hans virke i fængslet fremstod selvoplevet. Nævnet fandt heller ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren havde bistået sikkerhedstjenesten på profileret vis. Nævnet kunne således heller ikke lægge til grund, at ansøgeren havde deltaget i arrestationer. De af ansøgeren fremlagte dokumenter vedrørende udmærkelse med videre kunne derfor ikke tillægges vægt. Det bemærkedes, at ansøgeren angav at have været udsat for tortur for en årrække siden. Nævnet fandt ikke under de foreliggende omstændigheder anledning til nu at søge indhentet en torturundersøgelse, nævnet fandt heller ikke anledning til at søge indhentet ansøgerens materiale vedrørende en tidligere asylansøgning i Jordan i 1999. Det sås ikke sandsynliggjort, at ansøgerens familie havde lidt overlast på grund af ansøgerens forhold. Nævnet kunne således ikke lægge til grund, at ansøgeren var profileret på en sådan måde, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Irak/2007/12
