Nævnet stadfæstede i september 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1985. Indrejst i februar 2005. Flygtningenævnet bemærkede, at den tidligere gældende hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 4, til at søge om asyl fra udlandet var blevet ophævet pr. 1. juli 2002 ved lov nr. 365 af 6. juni 2002. Idet ansøgeren opholdt sig i Jordan, da han fik afslag på familiesammenføring, kunne han ikke i stedet have søgt om asyl, og en eventuel vejledning om disse regler ville derfor have været irrelevant. Ved vurderingen af om ansøgeren opfyldte betingelserne for at blive meddelt asyl, skulle der derfor alene tages hensyn til de aktuelle forhold i Irak. Familiens problemer med det tidligere styre kunne derfor ikke begrunde asyl. De generelle forhold for shia-muslimer var heller ikke asylbegrundende, og den omstændighed, at ansøgerens efternavn måtte pege på, at han tilhører shiiterne, kunne ikke føre til noget andet resultat. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at der var risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2006/19
