Nævnet stadfæstede i december 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1980. Indrejst i januar 2006. Flygtningenævnet udtalte, at det lagdes til grund, at ansøgeren er kurder fra Mosul området, at han er kristen assyrer, at han ikke havde været politisk aktiv, og at han ikke havde haft problemer med myndighederne. Det lagdes endvidere til grund, at ansøgeren siden 2000 drev en forretning med salg af spiritus i Bagdad i partnerskab med sin fætter, at en islamisk gruppe sendte dem et trusselsbrev om at ophøre med salg af spiritus, at forretningen efterfølgende blev sprængt i luften af ukendte gerningsmænd, og at fætteren blev dræbt af skud fra en bil af ukendte gerningsmænd en uge senere. Det lagdes dernæst til grund, at ansøgeren rejste tilbage til Mosul området, hvor han fik arbejde hos sin broder, at ansøgeren ophørte hermed omkring august 2004, og at han udrejste i oktober samme år. Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren i forbindelse med ansættelsen hos sin broder havde modtaget trusler rettet mod sin person. Der lagdes herved vægt på, at ansøgeren havde forklaret upræcist angående de pågældende trusler, herunder hvem de hidrørte fra og måden de blev fremsat på. Endelig havde ansøgeren forklaret upræcist angående broderens forhold i relation til de pågældende trusler og årsagen til broderens angivelige udrejse i 2006. De generelt vanskelige forhold for kristne i Irak kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Endvidere var der efter det foreliggende ikke grundlag for at imødekomme en subsidiær begæring om hjemvisning til Udlændingeservice. Det kunne herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen eller at han ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet var i konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 2. Irak/2006/17
