Nævnet stadfæstede i december 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak, født 1970. Indrejst i november 2002 som familiesammenført med sin herboende ægtefælle. Asylansøgning indgivet i februar 2006. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv har henvist til sin ansættelse som teknisk leder i et stort militært firma og til sit medlemskab som seniormedlem, af Baath-partiet. Vedrørende ansøgerens ansættelsesforhold bemærkede nævnet, at ansøgeren ifølge samtalereferatet med Udlændingeservice har oplyst, at hun fra 1998 og indtil udrejsen i 2002 var leder for ingeniører, tekniske assistenter og kontorpersonale m.v., i alt cirka 20 personer. Hendes ansvarsområde var bygninger og de fysiske rammer. Hvad der efterfølgende foregik i bygningerne, var ikke hendes ansvarsområde, men hun havde til ansvar at gøre bygningerne klar til, at forskellige apparater kunne installeres. Til den beskikkede advokats indlæg og i nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun havde ansvar for opbevaring af kemiske stoffer og derfor var orienteret om, hvilke kemiske stoffer, der var anbragt i bygningerne. Ansøgeren har om sin position i firmaet i nævnet forklaret, at firmaet havde cirka 5.000 ansatte, og at der var ca. 200 ledere på samme niveau som hende. Vedrørende medlemskabet af Baath-partiet har ansøgeren overensstemmende med det oplyste til samtalen med Udlændingeservice forklaret, at hun ikke har udført politiske aktiviteter, idet hun alene deltog i de møder, hun var forpligtet til at deltage i i firmaet, og at hendes medlemskab af Baath-partiet var en forudsætning for hendes ansættelsesforhold. Ved vurderingen af ansøgerens risiko ved en tilbagevenden til Irak lagde nævnet vægt på, at ansøgeren ikke i anledning af sit ansættelsesforhold eller medlemskab af Baath-partiet har været udsat for konkrete trusler, konflikter eller lignende forinden udrejsen. Ansøgerens frygt for en tilbagevenden skyldtes hendes vurdering af betydningen af hendes ansættelsesforhold og medlemskab af Baath-partiet. Vedrørende ansættelsesforholdet lagde nævnet vægt på, at ansøgeren har forklaret i nogen grad udbyggende herom, hvorfor nævnet fandt, at ansøgerens ansættelse primært måtte vurderes ud fra de oplysninger, som ansøgeren afgav til Udlændingeservice. Nævnet fandt herefter ikke, at ansøgerens ansættelsesforhold kan anses for særskilt at have eksponeret ansøgeren eller bragt hende i en konkret risiko. Nævnet fandt endvidere ikke, at ansøgeren i Baath-partiet har indtaget nogen profilerende position. Nævnet bemærkede herved, at nævnet ikke kunne lægge til grund, at ansøgeren skulle være opført på en liste over ansatte under Baath-partiet, idet det bemærkedes, at ansøgerens forklaring herom ansås for at hvile på en formodning, der ikke var konkretiseret. Idet de meget vanskelige, men generelle forhold i Irak ikke fandtes at være asylbegrundende, fandt nævnet samlet herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller kan anses for at være i risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det indgik i nævnets vurdering, at ansøgeren udrejste legalt på myndighedsudstedt pas i januar 2002, og at ansøgeren først søgte om asyl i februar 2006. Irak/2006/15
