Nævnet stadfæstede i juli 2006 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak, født i 1947. Indrejst i april 2002. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren under Saddam Hussein-regimet havde opnået en høj rang i den irakiske hær. Flygtningenævnet kunne endvidere lægge til grund, at ansøgeren i 1991 var blevet medlem af partiet Al-Wattan, og at han i 1999 havde deltaget i en konference i udlandet som repræsentant for partiet sammen med andre modstandere af det daværende styre. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han havde været konkret, individuelt forfulgt, da han udrejste. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at ansøgeren i kraft af sine aktiviteter ved en tilbagevenden til Irak ville være i særlig risiko for asylrelevante overgreb. Nævnet lagde herved vægt på, at det af en udtalelse fra Den Danske Ambassade i Bagdad af 26. september 2005, blandt andet fremgår, at medlemmer af partiet Al-Wattan ikke findes at være i risiko for forfølgelse ved en tilbagevenden til Irak, at der ikke er særlige grupper, der efterstræber tidligere medlemmer, og at ansøgeren ikke er anført på en liste fra SCIRI (Supreme Councel of Islamic Revolution in Iraq) over personer, der bør straffes. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at den irakiske elite i dag i høj grad udgøres af tidligere eksil-irakere, og at det ikke kan forventes, at medlemmer af oppositionen til det tidligere styre, der har mødtes i udlandet, alene af den grund, vil risikere forfølgelse med videre ved en tilbagevenden til Irak. Vedrørende ansøgerens høje rang under Saddam Hussein lagde Flygtningenævnet til grund, at der havde været tale om en almindelig stigning i graderne, som ikke havde sammenhæng med, om ansøgeren på daværende tidspunkt havde været et særligt profileret medlem af Baath-partiet. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde forladt Baath-partiet i 1991. For så vidt angik det forhold, at ansøgeren havde gjort tjeneste som højt rangerende på en base, hvor der i umiddelbar nærhed var fundet massegrave, bemærkede Flygtningenævnet, at det fremgår, at ansøgeren ikke står på SCIRI’s liste over eftersøgte. Ansøgeren fandtes herefter ikke at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Irak/2006/11
